De megalitiske templer, der ligger på øen Malta er indhyllet i mystik. Deres konstruktion var en fantastisk bedrift af menneskelig opfindsomhed på en tid, hvor man ville have ment af sådanne bygninger var umulige. De menes at være de ældste fritstående strukturer i verden –ældre end Egyptens pyramider og Englands Stonehenge. De er bygget af oldtidens beboere påøen, som nu kaldes ’tempelbyggerne’ i Ggantija perioden i den maltesiske civilisation fra 4000 f.Kr.til 2500 f.Kr.I flere århundreder var templerne glemt i forgangne tider, dækket til af jord gennem mange år, der bevarede dem smukt, til arkæologer genfandt dem i det 19. århundrede. Deres betydning og unikhed betød, at de er kommet på UNESCO’s Verdensarvsliste.
Byggere
Man ved ikke meget om dem, der byggede disse fantastiske strukturer. Det, man ved, er at de var efterkommere af Maltas første beboere, som menes at være kommet fra Sicilien omkring 5000 f.Kr.Disse mennesker far bønder og vides at have tilbedt en moder gudinde. Det eneste, man ved, om deres hellige ritualer, der fandt sted i templerne, er at der var dyreofre, og at de indre rum var så små, at der kun var plads til nogle få mennesker – hvilket vil sige, at det sandsynligvis kun var de åndelige ledere, der mødtes her for at udføre ritualerne. Der er dog stadig flere spørgsmål end svar om disse oldtidsmennesker, der ikke efterlod sig nogen skrevne spor, da de tilsyneladende forsvandt påmystisk vis omkring 2500 f.Kr.
Konstruktion
Templerne er lavet af sten med flere kamre i form af et kløverblad med ufærdige hvælvinger, der ville have været dækket af tage af rafter og dyrehuder. Inden i templerne har man fundet en statue af en yppig kvinde, som repræsenterer en kvindelig guddom. Efterhånden som tempelbygningsperioden skred frem, blev templerne mere avancerede og skiftede fra en kløverbladsform til en mere cirkulær grundplan.Det, man kan sige med sikkerhed, er at på grund af den enorme kompleksitet i opbygningen og vedligeholdelsen af templerne for den tidsalder, må de tydeligvis have spillet en meget vigtig rolle i befolkningens liv.
Mnajdra Templerne
Mnajdra Templerne ligger afsides på klipperne på den sydlige kyst af Malta nær Qrendi. Stedet omfatter tre separate templer, der deles om en oval forgård. Det første af disse templer, det øvre tempel, blev bygget på et tidspunkt mellem 3600 og 3200 f.Kr. Det tredje tempel, det nedre tempel, blev bygget på et tidspunkt mellem 3150 og 2500 f.Kr. og kan siges at være det mest imponerende megalitiske tempel i Malta. Dette tempel har en indgangskorridor, der fører ind fra forgården. I forgården er der et antal bænke. Templet er placeret perfekt, så solen skinner direkte ind ved solopgang på jævndøgn. Det er fantastisk dekoreret med spiralformede udskæringer i stenene og vinduer, der gør det muligt at se ind i andre rum i templet.
Hagar Qim Templerne
Hagar Qim Templerne ligger kun nogle få hundrede meter fra Mnajdra Templerne, men disse er lavet af ringere sten og er ældre, da de var bygget omkring 3600 til 3200 f.Kr. Templerne her består af et hovedtempel og tre omgivende megalitiske strukturer. Der er en forgår, der meget ligner den hos naboen, Mnajdra Templerne.
Borg In-Nadur Templerne
En af de yngste tempelgrupper i Malta er Borg In-Nadur Templerne. Den befinder sig i det sydlige Malta nær Birzebbuga og blev bygget omkring 2000 f.Kr. Dette tempelkompleks er interessant på grund af dets tempel med fire apsider og bopladsen fra bronzealderen, der havde en forsvarsmur. Det er også interessant at bemærke, at forsvarsmuren var bygget foran bopladsen, så den beskyttede mod eventuelle angribere, der kom over land, ikke fra havet bag ved den.
Andre vigtige templer i Malta er Tarxien Templerne nær den sydlige by Tarxien, Ta’ Hagrat templet i Mgarr i det nordvestlige Malta og Skorba Templerne nær Zebbiegh.