Valletta, som er Maltas hovedstad, ligger på den nordlige halvdel af Sciberras halvøen, som adskiller Grand Harbour fra Marsamxett Harbour. Byen er fuldstændigt omgivet af befæstninger og dækker et område med en størrelse på 900 metergange 630 meter. Valletta er opført på UNESCO’s Verdensarvsliste takket være dens enorme antal på over 300 historiske bygninger.

Den gamle bys gader er mere eller mindre udlagt som et kvadratnet. Republic Street adskiller den ene side af byen fra den anden og går fra Fort St. Elmo til Byporten. Mange af de gader, der er parallelle med Republic Street går stejlt nedad, efterhånden som man nærmer sig halvøens spids. Der er en trappe i hver ende af Transverse Street. Trapperne har ikke normale dimensioner, siden de er bygget, så ridderne kunne gå op ad trapperne i deres tunge rustninger.Trapperne er en af de ting, der gør Valletta til noget helt unikt. De uregelmæssigheder, der forekommer i gadenettet, har været nødvendige på grund af landskabet og behovet for at have uhindret kommunikation blandt kæden af fæstninger.

Valletta blev udtænkt af Stormester Jean de la Valette, da ridderne, om end modstræbende, blev enige om at gøre Malta til deres hovedkvarter. Det gik hurtigt op for de la Valette, at de havde brug for en by, der kunne beskyttes og forsvares mod de tyrkiske horde, der havde fordrevet dem fra Rhodos og havde forfulgt dem hele vejen til Malta. På Stormesterens opfordring sendte Paven sin egen arkitekt og Michelangelos assistent, Francesco Laparelli, til Malta for at hjælpe med at bygge Valletta.

Han ankom til Malta den 28. december, 1565, og fik byplanerne færdigtegnet inden for tre dage. Den 28. marts blev den nye by officielt født. Indvielsesceremonien blev afholdt ved Porta Reale (det sted, hvor Vallettas indgangsport lå) og byen blev døbt“Valletta”efter Stormesteren. De bastioner, der omgiver byen, er virkelig imponerende, men blev aldrig brugt. Måske gik det op for de tyrkiske generaler, at de ikke havde en chance over for den befæstede by. Grand Harbour er så godt som omkranset af en række bastioner. Fort Sant’ Elmo og Fort Ricasoli (det største fort i the Commonwealth) beskytter indgangen til havnen. Fort St. Angelo og murenei Birgu og Senglea på den anden side af havnen beskytter dens sider. Stormesteren døde før byen var færdig.

Republic Square er et lille torv, der ligger foran Nationalbiblioteket i Valletta, og Stormesterens Palads ligger lige til venstre for det.Midt på torvet er en statue af Dronning Victoria, hvilket forklarer navnet Queen’s Square eller Piazza Regina. Torvets åbne områder er fyldt med fortovscafeer, hvoraf den mest berømte er Cafe Cordina.

Selvom hele det område, der udgør Vallettas gamle by, er overstrøet med storslåede historiske bygninger, bør du sørge for i det mindste at besøge de mest berømte –Stormesterens Palads, Our Lady of Victory kirken, St. John’s Co-Cathedral og det Nationale Kunstmuseum, som er et rokokopalads fra 1570.Et af de bedste citater, der nogensinde er blevet sagt om den gamle by i Valletta kommer fra Benjamin Disraeli, den tidligere britiske premierminister fra sidst i 1800-tallet, som sagde at Valletta er en by af paladser bygget af gentlemen til gentlemen.”